Geotagging
Med flere dyre kamera, som fx Nikon D200 og D2X - har man mulighed for at montere en GPS modtager i forbindelse med kameraet, så bliver oplysningerne om hvor billedet er taget gemt i de exif data der ligger i billedet. Begrebet hedder geotagging.
Hos flere større hjemmesider for billede opbevaring som Flickr og Panoramo har man mulighed for at markere, hvor billedet er taget. Hvis dit kamera har GPS er oplysningerne om billedet allerede lagt ind så slipper du for at bruge tid på at finde den plet på kortet hvor dit billede er taget.
Hvis du i forvejen har en GPS, hvor du har mulighed for trække GPSens spor log ud, så findes der et lille gratis program der sammenligner tidspunkterne i GPSens log med hvornår du har taget billedet og derefter tilføjes GPSens position i billedets exifdata.
Før du begynder at tage billeder er det vigtigt, at du stiller dit ur og dato i kameraet efter GPSens og efter den har fundet din position. Hvis du fx tager billeder fra en bil i bevægelse er 10 sekunder en stor fejlmargen.
Programmet du kan bruge til geotagging hedder ExifTool og findes til alle nye styresystemer (Unix, Linux, Mac OS og Windows).
Det er et komandolinje program, dvs det er uden en grafisk brugerflade.
Hvis du kun skal bruge det til at geotagge med, så er her en overkomlig metode at gøre det på. Du skal oprette en folder, hvor du har en folder til at lægge dine billeder ind.
I rod folderen skal du også have exiftool.exe og din gps log fil og så en batch fil. Du kan hente min her

Hver gang du har nogen billeder der skal geotagges, ligges billederne i mappen, gps loggen ligger i ‘roden’ og omdøbes, så navnet passer med hvad der står i batch filen.
Min batch fil indeholder denne linje:
exiftool -geotag gpsdata.gpx “-geotime<${createdate}+01:00″ billeder
Når det er klar, skal batch filen startes med dobbeltklik og exiftool scanner folderen med billeder og geotagger hvor det er muligt. Hvis du har problemer kan du prøve at fjerne tidszonen +1:00 i batch filen og så køre filen igen.
Husk at tage backup af dine billeder før du prøver med at geotagge – hvis noget skulle gå galt.
Når du har geotagget dine billeder flytter du dem fra folderen billeder og over hvor du nu engang opbevare dine billeder. Så er det klart til næste gang du skal geotagge et hold billeder.
Exiftool understøtter en del filformater både som billeder men også gps log filer.
