Archive for the ‘Nørderier’ Category

Vær din egen LEGO designer

Tuesday, February 9th, 2010

Siden jeg var barn har jeg altid drømt om at kunne designe mine egne Lego ting.. Nu leger jeg med Lego med mine drenge og det er sjovt at genoptage den gamle leg fra min egen barndom.

Nu er jeg faldet over et computerprogram til både PC og MAC hvor du kan designe dine egne Lego kreationer, lave byggeplaner, lave din egen æske og bestille det fra Lego.. dit helt eget Lego design i egen æske.

Nu kan jeg udleve den gamle Lego designer drøm og lave Lego produkter til mine børn, som de så skal lave.

Jeg er i fuldt gang og det bliver spændende om der er nogen der er i stand til at følge vejledningen for min kreation.. den bliver generet af programmet – smart..

Se mere på Legos hjemmeside..

Elektro2

Tuesday, January 5th, 2010

(redigeret 22.03.2010)

Jeg arbejder på et lille projekt, som jeg kalder Elektro2.

Det er et IT program der kan regne kortslutningsstrømme og spændingsfald ud i elektriske installationer.

Aktuelle udgave er BETA 3

Ummidelbart er det mest henvendt til brug i installationer efter Stærkstrømsbekendtgøreslen afs. 6.

Det koster ikke noget at bruge programmet, til gengæld er det helt dit eget ansvar..

Hent programmet her

Blekingegadebanden i Google Earth

Saturday, March 21st, 2009

I forbindelse med jeg læste Peter Øvig Knudsens (PØK) bøger lagde jeg mærker og ruter ind på Google Earth for at danne mig et overblik over begivenhederne.

Jeg kan ligeså godt dele de mærker – de kan downloades her

Jeg så i øvrigt filmen til premieren i går.. En smule skuffende – eller også havde jeg blot forventet noget anden end end en (stort set) monolog af et korstog fra Bo Weymann (tidligere Weimann).

Bo var tæt på kernen, men vel egentlig aldrig en del af den hårde kerne – han var lillebroren der hjalp til med planlægningen.

Jeg havde nok håbet på en lidt mere historisk gennemgang af hvad der skete i Applegruppen og ved deres aktioner, men i stedet er det en meget personlig fortælling af især Bo. De øvrige interviews er blot bi-roller.

Som sådan ser jeg begivenhederne om Applegruppen som et stykke histore om Danmark.

nradio.dk

Sunday, December 28th, 2008

Jeg har gang i et lille forsøg – nradio.dk – det startede som beskrevet i denne post, men efterhånden har jeg ændret lidt på konceptet.

Der er dog stadig planer om at lave en mulighed for at hente aktuelle udsendelses data af brugeren selv.

Men lige fungerer det som et arkiv over de 50 mest spillede numre på P3 og 100FM – en slags hitliste opdelt pr. måned.

Indsamlingen af data er en smule fejlbehæftet – både med hensyn til tegnsætning og en gang i mellem smutter der også et par numre eller mere. Det skyldes for det meste radio stationernes teknik kan være nede – det er både sket for 100FM og P3.

Dataindsamlingen sker via en html forespørgelse til netradiostationerne og data gemmes så i en database.

Siden er ren og skær beta og koncept og udseende ændres ind i mellem.

iKey

Friday, February 8th, 2008

Jeg skal jo ikke helt glemme at fortælle om min seneste gadget. En audiooptager – kaldet iKey.

ikey

Inden købet startede det med – at jeg prøvede at lave optagelse med min 3. generations iPod. Det kan man godt – men kun i 8 kHz – og det er ikke helt nok. Hvis man installere iPodLinux kan man dog optage i en bedre kvalitet, men programmet er bare ikke færdigt udviklet – af den grund tror jeg, at det var derfor jeg ikke kunne få det til at virke..

Ulempen ved iKey, er at mikrofonforstærkeren er temmelig svag. Det kan løses ved at kigge på denne side – min PreAmp ser sådan ud – uden låg.. Komponenterne er købt hos Brinck.
Ikey bruges til at optage fra en mikrofon eller fra en eller anden kilde hvor du har en lineout – desuden kan den også tilsluttes en grammofonplade afspiller. Den optager på en USBpen eller en iPod – enten som mp3 eller WAV.

Hvis man gemmer som mp3, kan man vælge flere forskellige kvalitets niveauer.

Der følger en lille stereomikrofon og 230 V adapter med, og du kan oplade den, hvis du selv putter 4 x AA genopladlige batterier i. Selv kan jeg optage ca. 5 timer på en opladning med 2100 mAh genopladlige batterier.

Jeg købte min hos Musikhaus Thomann i Tyskland – den kom med posten efter 2-3 dage.

Jeg bruger min iKey til at optage tale, når jeg optager hjemmevideo – det er smart at kunne stille en mikrofon tæt på kilden og filme i baggrunden (uden at trække en ledning tværs gennem lokalet).