Vær din egen LEGO designer

February 9th, 2010

Siden jeg var barn har jeg altid drømt om at kunne designe mine egne Lego ting.. Nu leger jeg med Lego med mine drenge og det er sjovt at genoptage den gamle leg fra min egen barndom.

Nu er jeg faldet over et computerprogram til både PC og MAC hvor du kan designe dine egne Lego kreationer, lave byggeplaner, lave din egen æske og bestille det fra Lego.. dit helt eget Lego design i egen æske.

Nu kan jeg udleve den gamle Lego designer drøm og lave Lego produkter til mine børn, som de så skal lave.

Jeg er i fuldt gang og det bliver spændende om der er nogen der er i stand til at følge vejledningen for min kreation.. den bliver generet af programmet – smart..

Se mere på Legos hjemmeside..

Elektro2

January 5th, 2010

Jeg arbejder på et lille projekt, som jeg kalder Elektro2.

Det er et IT program der kan regne kortslutningsstrømme og spændingsfald ud i elektriske installationer.

Aktuelle udgave er BETA 2

Ummidelbart er det mest henvendt til brug i installationer efter Stærkstrømsbekendtgøreslen afs. 6.

Det koster ikke noget at bruge programmet, til gengæld er det helt dit eget ansvar..

Hent programmet her

Elektro2

October 23rd, 2009

I min videre udvikling af kortslutningsberegneren Ik, har jeg opdateret den til at også indeholde spændingsfaldsberegninger.

Elektro2 er ikke helt klar, men du kan – hvis du vil, få en beta udgave.

Send mig en besked via kontakt siden.

Opdatering af odometer.dk

July 20th, 2009

Jeg har opdateret siden hvor du kan opmåle cykel og løbeture.. odometer.dk

Nu kan du zoome på kortet efter en adresse eller et postnummer.

Meget nemmere og mere brugervenligt end før.

Indkod billeder med GPSdata

April 21st, 2009

Geotagging

 

Med flere dyre kamera, som fx Nikon D200 og D2X - har man mulighed for at montere en GPS modtager i forbindelse med kameraet, så bliver oplysningerne om hvor billedet er taget gemt i de exif data der ligger i billedet. Begrebet hedder geotagging.

Hos flere større hjemmesider for billede opbevaring som Flickr og Panoramo har man mulighed for at markere, hvor billedet er taget. Hvis dit kamera har GPS er oplysningerne om billedet allerede lagt ind så slipper du for at bruge tid på at finde den plet på kortet hvor dit billede er taget.

Hvis du i forvejen har en GPS, hvor du har mulighed for trække GPSens spor log ud, så findes der et lille gratis program der sammenligner tidspunkterne i GPSens log med hvornår du har taget billedet og derefter tilføjes GPSens position i billedets exifdata.

Før du begynder at tage billeder er det vigtigt, at du stiller dit ur og dato i kameraet efter GPSens og efter den har fundet din position. Hvis du fx tager billeder fra en bil i bevægelse er 10 sekunder en stor fejlmargen.

Programmet du kan bruge til geotagging hedder ExifTool og findes til alle nye styresystemer (Unix, Linux, Mac OS og Windows).

Det er et komandolinje program, dvs det er uden en grafisk brugerflade.

Hvis du kun skal bruge det til at geotagge med, så er her en overkomlig metode at gøre det på. Du skal oprette en folder, hvor du har en folder til at lægge dine billeder ind.

I rod folderen skal du også have exiftool.exe og din gps log fil og så en batch fil. Du kan hente min her

Hver gang du har nogen billeder der skal geotagges, ligges billederne i mappen, gps loggen ligger i ‘roden’ og omdøbes, så navnet passer med hvad der står i batch filen.

Min batch fil indeholder denne linje:

exiftool -geotag gpsdata.gpx “-geotime<${createdate}+01:00″ billeder

Når det er klar, skal batch filen startes med dobbeltklik og exiftool scanner folderen med billeder og geotagger hvor det er muligt. Hvis du har problemer kan du prøve at fjerne tidszonen +1:00 i batch filen og så køre filen igen.

Husk at tage backup af dine billeder før du prøver med at geotagge – hvis noget skulle gå galt.

Når du har geotagget dine billeder flytter du dem fra folderen billeder og over hvor du nu engang opbevare dine billeder. Så er det klart til næste gang du skal geotagge et hold billeder.

Exiftool understøtter en del filformater både som billeder men også gps log filer.